Hund og kat
Dyrlægegruppen Østdjursland anbefaler årlig sundhedsundersøgelse for at opfange eventuelle sygdomstegn hos hunde/katte. Hunden/katten ældes hurtigere end mennesker med deraf følgende skavanker, som kan være svære at erkende tidligt for ejer. Ved sundhedsundersøgelsen tjekkes hunden/katten efter et i forvejen fastlagt skema (se nedenfor). Vi lægger meget vægt på denne undersøgelse for at forebygge i stedet for at behandle.
Hunden bliver ved sundhedsundersøgelsen vejet og alle notater skrives i dyrets journal. Hundens/kattens trivsel diskuteres, samt behov for eventuelle blodprøver eller andre relevante ekstra undersøgelser.
Vaccination
Dyrlægegruppen Østdjursland tilbyder basisvaccination af hvalpe/killinger, samt anbefaler årlig revaccination af de voksne dyr.
Vaccination er en forebyggende foranstaltning, der anvendes til sunde dyr før sygdom indtræder. Hundens/kattens immunsystem bliver aktiveret til at danne antistoffer mod bestemte livstruende sygdomme. I forbindelse med den årlige
sundhedsundersøgelse anbefaler vi, at hunden bliver vaccineret. Herved kan man beskytte hunden/katten mod bestemte livstruende sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundens/kattens evne til at danne antistoffer mod vaccinevirus nedsættes betydeligt ved anden sygdom. Kun raske hunde/katte bliver vaccineret.
Hvis den drægtige tæve/kat er vaccineret, vil råmælken under normale forhold beskytte hvalpen/killingen de første 12-16 uger mod mange forskellige sygdomme. Mængden af beskyttende antistoffer aftager med tiden. Ved 12 ugers alderen begynder hvalpen selv at kunne danne antistoffer samtidig med at antistofferne fra moderdyret aftager og derfor anbefaler vi, at første basisvaccination gives ved 12 ugers alderen. Anden basisvaccination gives ved 16 ugers alderen.
Er der særlig risiko for, at hvalpene kan smittes før 12 ugers alderen, kan det være nødvendigt at starte vaccinationsprogrammet før. Basisvaccinationerne ved 12 og 16 ugers alderen er da stadig nødvendige.
Vaccination af hunde
I Dyrlægegruppen Østdjursland kan du få vaccineret vi mod 4 virussygdomme (hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus og rabies) og 1 sygdom forårsaget af bakterier (leptospirose). Vaccinen indeholder dræbte eller levende svækkede virus/bakterier, der er behandlet så de ikke forårsager sygdom, men aktiverer hundens immunsystem til at danne antistoffer mod pågældende sygdomme. Hunde, der skal ud og rejse, skal alle vaccineres mod rabies (hundegalskab).
Hundesyge
Hundesyge skyldes en virus, der er beslægtet med mæslingevirus. Det er en meget smitsom sygdom, og hunde smitter længe før de viser sygdomstegn. Sygdommen er livstruende og hunde, der overlever hundesyge vil oftest have permanente nervebeskadigelser og må derfor aflives af dyreværnsmæssige årsager. Sygdomstegn er høj feber, flåd fra næse og øjne, hoste, opkast, diarré og senere krampeanfald. Diagnosen stilles ved slimhindeskrab i det 3. øjenlåg. Der findes ingen behandling mod hundesyge.
Smitsom leverbetændelse
Smitsom leverbetændelse skyldes adenovirus type 1. Den rammer primært unge hunde og angriber leveren. Dødeligheden er stor. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, appetitløshed, opkastninger, blødninger i slimhinder, smerte i bugregionen og evt. gulsot. Lidelsen er sjælden i Danmark.
Parvovirusinfektion
Sygdommen skyldes en parvovirus, som kun angriber hunde, især hvalpe og unghunde. Sygdommen smitter direkte mellem hunde eller via virusholdig afførring. Virusen er meget hårdfør og kan overleve i miljøet meget længe. Dødligheden er høj, hvis ikke hunden kommer under dyrlægebehandling hurtigt. Sygdomstegn er nedstemthed, vandig blodig diarre´, opkastninger og
evt hjerteproblemer. Parvovirus er udbredt i Danmark.
Kennelhoste
Kennelhoste er en fællesbetegnelse for flere forskellige infektioner i hundens luftveje og skyldes flere forskellige vira og bakterier. De vigtigeste er parainfluenzavirus og/eller bakterien bordetella bronchiseptika. Hunde i alle aldre kan få kennelhoste. Sygdomstegn er ru og tør hoste, samt forsøg på opkastning. Hvis der ikke tilstøder komplikation som f.eks. i form af lungebetændelse, bliver hunden normalt rask efter nogle ugers forløb. Smitte sker direkte fra hund til hund.
Kennelhoste er almindeligt i Danmark og vacciner mod kennelhoste dækker kun parainfluenza. Det betyder, at en vaccineret hund kan få kennelhoste, men denne vil oftest få det i meget mild grad.
NYT: Skal hunden i f.eks. pension, anbefaler vi at få hunden vaccineret med en kombinationsvaccine indeholdende både influenzaviruset (hundens parainfluenza) og bakterien (Bordetella bronchiseptica). Denne vaccinen skal dryppes i hundens næsebor, og kan forårsage lidt forbigående irritation af næseslimhinden.
Leptospirose
Leptospirose skyldes en bakterie, der kan ramme hunde i alle aldre. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkast, bugsmerter og blødninger i slimhinder. Ofte forekommer alvorlige lever og nyrelidelser. Hunden smittes med leptospirose af vandrotter. I Danmark er lidelsen hos hunde heldigvis sjælden.
Rabies
Rabies skydes en rabdovirus, som kan smitte alle varmblodede dyr, herunder også mennesker. Rabiesvirus smitter ved bid og hurtigt angriber virus nervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes det i spytkirtlerne, så hunden kan overføre smitte via bid. Sygdomstegn er ændret adfærd, agressivitet, nervøsitet, kramper og/eller lammelser. Sygdommen er oftest dødelig og angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives. I Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, hvor virus ikke giver anledning til sygdom. Fra tid til anden kan der krydse en rabiesinficeret ræv grænsen sydfra. Vi vaccinerer ikke rutinemæssigt mod rabies, men skal hunden til udlandet, skal den vaccineres mod rabies.
Vaccination af katte
Dyrlægegruppen Østdjursland anbefaler baisvaccination af katte i alderen 12 og 16 uger, samt årlig revaccination til immunisering af katte mod kattesyge, katteinfluenza samt eventuelt chlamydiainfektion. Skal katten ud og rejse, kræver nogle lande, at katten er vaccineret mod felin leukæmivirus. Dette kan fint lade sig gøre, blot skal ejeren ringe i god tid, så vi sikrer os, at vi har sidstnævnte vaccine hjemme.
Kattesyge
Kattesyge skyldes et parvovirus som findes over hele verden. Katte under 1 år er mest modtagelige, men også ældre katte kan smittes. Sygdomsforløbet er hurtigt og der er en høj dødelighed. Sygdomstegn er stærkt påvirket almentilstand, høj feber, opkastinger, diarré og appetitløshed. De katte, der overlever sygdommen, kan blive kronisk syge med udtalt utrivelighed. Kattesyge kan overføres direkte mellem katte, men også via omgivende miljø, hvor virus kan overleve i lang tid.
Katteinfluenza
Katteinfluenza skyldes forskellige infektioner i kattens øvre luftveje, men i ca. 85 % af tilfældene skyldes det infektion med Rhinotracheitis eller Calicivirus. De resterende ca 15 % skyldes Chlamydia, reovirus, parainfluenzavirus mm. Dyrlægegruppen Østdjursland anvender vacciner, der indeholder Rhinitracheitis og Calicivirus. Symptomer på katteinfluenza er feber, nysen, øjenflåd, evt sår i mund og tilstødende kan katten få lungebetændelse. Sygdomsforløbet og prognose afhænger af hvilket virus og hvor mange virus/bakterier, der er involveret, samt hvor tidligt i forløbet katten kommer under behandling. Katteinfluenza kan være dødeligt.
Katteleukæmi
Katteleukæmi forårsages af et retrovirus, der kaldes Felin leukæmivirus med forkortelsen FeLV. Sygdommen forekommer med en vis hyppighed blandt katte i Danmark. Sygdomstegn kan være mange forskellige, men overordnet sker der det for katten, at immunapparatet svækkes og derfor er den ikke i stand til at bekæmpe andre sygdomme. Det betyder, at enhver sygdom kan blive livstruende. Egentlig blodkræft ses kun i meget få tilfælde. Der findes store mængder virus i blod og spyt og smitte forkommer direkte mellem katte. Sygdommen kan ikke kureres og smittede katte bør aflives, da de kan smitte andre katte.
Skovflåter
Skovflåter (Ixodes ricinus) er nogle små blodsugende mider, som hyppigt ses i Danmark. I folkemunde kaldes den fejlagtigt for tæger.
Skovflåten er vidt udbredt i store dele af verden. Den har en udviklingscyklus, der varer 3 år med fire stadier: æg, larve, nymfe og voksenstadie.
Højsæson for skovflåterne er maj-juni og august-september. Skovflåter lever i krat og anden tæt vegetation.
De voksne stadier af hanner er ca 2 mm lange og hunnerne er ca 4 mm før blodsugning. Når hunnerne har suget blod kan de udspiles til en størrelse på 10-12 mm. Munddelene, som er stikkende og sugende med modhager, bores ned i huden, hvor flåterne sidder godt fast i 3-5 dage til endt blodsugning. For at undgå at blodet størkner i mundelene, udskiller den et stof med spyttet, der forhindrer størkningen og som samtidig bevirker, at blodtilførslen øges til det sted flåten sidder. Hunflåten kan efter blodsugning lægge mellem 2000 og 8000 æg.
Skovflåterne er i sig selv ikke farlige, men de kan overføre virus, blodparasitter og bakterier. Der vil næsten altid kunne ses en lokal reaktion med lidt rødme og hævelse, hvor skovflåten har siddet, som kan give lidt kløe og irritation, men dette går oftest hurtigt over af sig selv.
Den nemmeste måde at fjerne en skovflåt på er at anvende en speciel tægetang (model brækjern), som tager et godt tag omkring skovflåtens hoved. Man drejer en omgang og så slipper den nemt sit tag. Det kan også lade sig gøre at fjerne den på samme måde med fingrene, men det kan være vanskeligt, når skovflåterne er helt små. Man skal ikke bruge forskellige kemiske midler for at få skovflåten til at slippe. Det hjælper sjældent, da munddelenes modhager holder lige godt fast og man kan risikere at lave en større hudirritation selv. Hvis man mislykkes i sit forsøg på at fjerne munddelene kan det give en lille fremmedlegemereaktion, som er ganske ufarlig.
Hunde og katte bliver sjælden syge af flåtbid, men er flåten inficeret med f.eks. Borrelia kan den få borreliose, som kan være farligt. Hvis man fjerner skovflåten indenfor de første 24 timer, kan hunden/katten ikke blive smittet. Symptomerne på borreliose kan være ledbetændelse, lammelse, meningitis og hjerteproblemer. Katte er mere modstandsdygtige overfor borrelia end hunde. Opdages smitten i tide, kan man med god effekt behandle med antibiotika.
Man kan forebygge flåtangreb ved at bruge forskellige loppemidler, som f.eks. "Frontline" eller "Bayvantic". Disse midler dryppes i nakken, hvorefter de fordeler sig ud i huden.
